Dans med Parkinson – Ballroom Fitness
Klinikken tilbyder Dans med Parkinson hver tirsdag fra kl. 11.30 – 13.00
Holdet varetages af fysioterapeut Mette Høgh som er uddannet Ballroom Fitness instruktør hos Elisabeth Dalsgaard.
Dans med Parkinson tager udgangspunkt i de klassiske danse som f.eks. vals, cha cha cha, slow fox, jive osv. Vi bruger musikken til at understøtte bevægelse/træningen og her udfordres du både på balance, koordination, udholdenhed, styrke, kropsholdning og gangfunktionen. På dette hold trænes der også altid BIG øvelser og træningen sluttes altid af med en sang således vi også får trænet vores toneleje/stemme.
Holdet er for alle der har lyst til at træne på en sjov og anderledes måde. Der er ingen krav om erfaring med dans. Vi har altid højt humør, sved på panden og et stort smil på læben.