Holdtræning

Vi har i øjeblikket nedenstående hold i gang her på klinikken

Damehold 50+

Holdet er for dig, der gerne vil i bedre form efter f.eks. gener fra ryg, knæ, hvor der tages individuelle hensyn.
På holdet trænes der styrke, udholdenhed, smidighed og balance. Der vil hver gang være et lille tema, f.eks. nakke, skuldre, balance mv.

Tid: Mandag, kl. 10.00 – 11.00 og Torsdag kl. 10.00 – 11.00


 

Diabeteshold

Holdet er for dig med diabetes, der har brug for træning. På holdet trænes der kondition, styrke, udholdenhed og balance. Der tages forbehold for individuel tilpasning af træning og øvelser.

Tid: Mandag kl. 10.00 – 11.00

Bassintræning

Holdet er for deltagere med blandet diagnoser, eksempelvis genoptræningsforløb ved ryg, knæ, skulder mm.
Varmen i bassinet er smertelindrende og vægtløsheden giver øget bevægelsesfrihed. Vi bruger vandets opdrift og modstand som rebskab træningen.

Afholdes af Mette.

Tid: Tirsdag kl 8.00 – 9.30 i Skansebadet. Vi arbejder på at få lavet et eftermiddagshold snarrest.

Parkinson

Holdet er for dig med Parkinson, som ønsker hjælp og vejledning til øvelser, der har særligt fokus på at træne de udfordringer, som patienter med Parkinson oplever, samt på at forhale sygdommens udvikling. Der er særligt fokus på træning af gangfunktion, balance, stabilitet og koordination, som er vigtigt at træne for patienter med Parkinson for at bevare førligheden og give øget livskvalitet. Træningen tilpasses efter individuelt behov.

Afholdes af Anja

Tid: Tirsdag kl. 10.00 – 11.00 og Fredage kl. 10.00 – 11.00

Dans med Parkinson

På Dans med Parkinson danser vi de traditionelle danse som vals, salsa, cha cha cha mm. Dans er rigtig godt for Parkinson patienter, da det er med til at træne balance, gangfunktion, stabilitet og koordination. Træning af disse funktioner er med til at forhale sygdommens udvikling, bevare førlighed, og giver øget livskvalitet.
På holdet kan patienten vælge at deltage alene, eller med en pårørende. På holdet får den pårørende indblik i livet med Parkinson og information omkring sygdommen.
Pårørende koster 75 kr,- pr. gang.

Holdet bliver afholdt af Mette Høgh, som er undervist og oplært af Elisabeth Dalsgaard, er den eneste som underviser i Dans med Parkinson i Aalborg

Tid: Tirsdag kl 11.30 – 13.00

Ryghold

På dette hold træner vi hele kroppen igennem, men har et særligt fokus på ryggen. Styrke og stabilitet af hele ryggen gennem forskellige øvelser med og uden vægt.

Afholdes af Nikoline.

Tid: Tirsdag kl 16.30-17.30

Fysio – Crossfit

Fysio – Crossfit er stationstræning/cirkel træning, hvor vi kommer hele kroppen igennem. Der vil være fokus på styrke, kondition, stabilitet og udholdenhed. Holdet er for blandede diagnoser, og du kan deltage ligegyldigt dit niveau, da træningen kan tilpasses efter individuelt behov.

Afholdes af Mette

Tid: Onsdag kl. 8.30 – 9.30

Herrehold

For de morgenfriske herrer. Målet med dette hold er at forblive stærke i hverdagen og blive motiveret for fastholdelse af træning. Holdet er for deltagere med forskellige diagnoser eller udfordringer. Fælles for alle er behovet for øget styrke/udholdenhed, bedre balance, stabilitet og øget bevægelighed/smidighed.

Holdet bliver afholdt af Mette Høgh, som deltager under hele timen til at hjælpe og vejlede.

Tid: Torsdag kl 7.30 – 8.30

Sklerosehold

Afholdes af Mette

Tid: Torsdag kl. 8.30 – 9.30

Blandet diagnose hold

Tid: Vi har hold dagligt med blandet diagnoser, hvor fysioterapeuten er tilstede. Kontakt klinikken, hvis vi skal hjælpe dig i gang med træning.


Meld dig på et af holdene.
Tlf: 7020 7787 | Mail: info@skalborgfys.dk