Du skal altid medbringe dit sygesikringsbevis. Hver gang du kommer til behandling skal dit sygesikringsbevis scannes. Dette er vores bevis på, at du har modtaget behandling hos os.
Du skal også medbringe et lagen til undersøgelse og behandling på briks. Du kan købe et engangslagen hos os hvis du har glemt det.
Henvisning fra lægen
Har du henvisning fra lægen kan du få tilskud fra sygesikringen. Henvisningen skal være gyldig og stemme overens med den problematik du skal have behandlet.
Din læge sender henvisningen elektronisk.
Fysioterapi uden henvisning
Spring ventetiden hos egen læge over og benyt dig af ” Direkte adgang” til fysioterapi hos os.
Vi kræver ikke, at du har en henvisning for at få behandling hos os. Du er således velkommen til at booke en tid uden henvisning.
Mange forsikringsselskaber dækker fysioterapi uden henvisning og er du medlem af DANMARK får du samme tilskud uanset henvisning eller ej.
Forsikring
Vi afregner gerne direkte med dit forsikringsselskab.
Dette forudsætter dog, at du medbringer skriftlig bevilling fra din forsikring.
DANMARK
Er du medlem af DANMARK kan du også få tilskud til fysioterapi uanset om du kommer med henvisning eller ej.
Husk at oplyse om du er medlem eller ej ved første konsultation.
Afbud
I tilfælde af afbud, skal dette ske inden kl. 9.00 på behandlingsdagen, ellers bliver du pålagt et udeblivelsesgebyr.
Betaling
Betaling sker efter hver konsultation. Vi modtager kontanter og dankort, VISA og Mastercard.
Vi glæder os til at se dig.