Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Vi anbefaler skoindlæg som øger komforten og mindsker belastningen på hele kroppen. Vi tilbyder både Formthotics og SuperSole indlægningssåler fordi vi mener, at disse såler er de bedste på marked. Med et par gode formstøbte såler kan du aflaste og forebygge skader og smerter i fødder, ankler, knæ, hofter og ryg.Vores fysioterapeuter er specialuddannede i, at kunne varetage din fodproblematik og udarbejde formstøbte såler, der netop tilpasses dine udfordringer og behov. Forud for køb af såler hos os har du altid været igennem en grundig undersøgelse.

Hvilket skoindlæg skal man vælge?

Vi har mange forskellige såler som hver især tager højde for forskellige problematikker. Derfor er det vigtigt, at du medbringer de sko, som du primært bruger til dagligt, eller de sko du bruger til sport. Dette har nemlig også betydning for hvilken sål vi anbefaler.

Sålerne kan flyttes fra sko til sko, så man kan sagtens nøjes med et par.

Formthotics og SuperSole

Disse såler er meget populære. Det er dynamiske såler der tillader foden at bevæge sig samtidig med, at de stimulerer muskelaktiviteten i dine fødder. Sålerne er lavet af et åndbart materiale og findes i mange forskellige udgaver som tager højde for anvendelse og belastning.

Hvornår anbefaler vi brug af såler?

Hælsmerter/hælspore

Skinnebensbetændelse

Nedsunket forfod / Platfodet fødder

Gigt i fod/ankel, knæ eller hofte

Smerter i fod, ankel, knæ, hofte eller lænderyg

Trætte ømme fødder under længere tids stående eller gående belastning

Achillessene smerter

Knæproblematikker som springerknæ eller løberknæ